Vil du være med til at styrke brugen af sundhedsdata i Medicinrådet og skabe viden om effekten af medicinske behandlinger inden for kræftområdet, og synes du, at det er spændende at bygge et nyt område op? Så er du måske vores nye kollega?
Medicinrådet er ved at opstarte et nyt og ambitiøst partnerskab under Kræftplan V med en række centrale danske aktører med interesse for og erfaring med indsamling og brug af real-world-data inden for sundhedsområdet. Formålet med partnerskabet er at udvikle og afprøve nye analysemodeller med brug af real-world-data til at undersøge effekten af de medicinske kræftbehandlinger, som Medicinrådet anbefaler.
Partnerskabets arbejde skal understøtte, at Medicinrådet i større udstrækning kan anbefale nye lovende behandlinger på et svagt evidensgrundlag, fordi der er mulighed for at indsamle og analysere real-world data efter ibrugtagning og efterfølgende revurdere anbefalingen.
Grundlaget for analyserne vil fortrinsvis være registre på sundhedsområdet, kliniske kvalitetsdatabaser og potentielt data fra elektroniske patientjournaler, men det kan også blive nødvendigt at indsamle andre data.
Du vil indgå i projektgruppen for partnerskabet og dine arbejdsopgaver vil være at:
Om dig
Vi forestiller os at du:
Vi tilbyder
Et spændende og meningsfuldt job med stor faglig variation, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger fra forskellige fagområder, deltagerne i partnerskabet, Medicinrådets fagudvalg og andre aktører i sundhedsvæsenet.
Du vil få en central rolle i et nationalt partnerskab med stor samfundsmæssig betydning, mulighed for at præge udviklingen af anvendelse af real-world-data i konkrete beslutninger på sundhedsområdet og være med til at opbygge et nyt fagområde i Medicinrådet. Samtidig bliver du en del af en engageret og faglig stærk organisation med fokus på samarbejde og videndeling. Vi lægger vægt på åbenhed og dialog, og du bliver en del af en rummelig og fleksibel arbejdsplads med plads til både faglig fordybelse og udvikling.
Om Medicinrådet
Medicinrådets sekretariat er en spændende og dynamisk arbejdsplads med godt 70 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger. Medicinrådet har en vigtig rolle i prioritering og ibrugtagning af nye lægemidler på de danske sygehuse og i almen praksis. Medicinrådets anbefalinger og lægemiddelrekommandationer har direkte betydning for danske patienter. Som sekretariat skaber vi solide beslutningsgrundlag for Rådets anbefalinger.
Du kan læse mere om Medicinrådet her.
Om ansættelsen
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026 eller tidligere. Ansættelsen følger gældende overenskomst for akademisk personale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og en række AC-organisationer. Afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring vil der være mulighed for indplacering som specialkonsulent. Der vil, afhængig af erfaring, desuden være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Der er gode muligheder for at arbejde hjemme.
Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetsregler, som kan ses her: http://www.medicinraadet.dk/om-os/habilitet.
Ønsker du at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Cecilie Dyg Sperling på tlf. +45 30 71 15 58 eller afdelingsleder Annemette Anker Nielsen på tlf. +45 26 70 19 61.
Er du interesseret?
Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer senest 5. november 2025 til Medicinrådet. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.