Vil du være med til at sikre, at Medicinrådets vurderingsprocesser understøttes af stærke digitale løsninger, valide data og effektiv koordinering? Har du blik for både struktur, systemer, administration og samarbejde – og trives du med at få processer og digitale værktøjer til at hænge sammen i praksis? Så er det måske dig, vi søger til vores koordinatorteam.
Om os
Medicinrådet har en vigtig opgave i forhold til prioritering og ibrugtagning af nye lægemidler i det danske sundhedsvæsen. Vores arbejde foregår i tæt samarbejde med lægefaglige eksperter, regioner, patientforeninger, lægemiddelvirksomheder og en række andre aktører. Hver dag arbejder vi for at skabe solide beslutningsgrundlag, så patienter kan få adgang til ny medicin på et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag.
Du bliver en del af et stærkt koordinatorteam, der spiller en central rolle i at sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng på tværs af sekretariatets processer og produkter. Koordinatorerne sørger for, at sagsprocesserne er planlagte, ledelsesinformation og early warnings er opdateret og materiale til rådsmødet klargjort. Teamet arbejder tæt sammen med sekretariatets øvrige funktioner, projektgrupper og eksterne samarbejdspartnere og har samtidig en vigtig rolle i brugen og videreudviklingen af de digitale løsninger, der understøtter vores sagsbehandling.
Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og stor vægt på samarbejde, ansvarlighed og gensidig tillid.
Om stillingen
Som koordinator har du en vigtig rolle i at sikre effektive arbejdsprocesser og understøtte den daglige drift af Medicinrådets vurderinger af lægemidler. Du arbejder i krydsfeltet mellem koordinering, systemadministration, dataregistrering, administration og procesunderstøttelse.
Du arbejder hjemmevant i vores forskellige digitale løsninger, der understøtter driften, og du arbejder med både drift og videreudvikling af dem og bidrager til, at de anvendes sikkert, ensartet og med blik for løbende forbedringer.
Som koordinator bidrager du til hele teamets opgaveportefølje, som omfatter at:
I stillingen har du sammen med dine kolleger en central rolle i at realisere den udvikling, vi er i gang med, hvor vi forbedrer den digitale understøttelse af vores processer. Du får mulighed for at sætte et aftryk på, hvordan teknologi, data og systemer understøtter Medicinrådets opgaveløsning.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx offentlig administration, samfundsvidenskab, digitalisering, informationsvidenskab eller lignende.
Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med flere af nedenstående:
Hvad kan vi tilbyde?
En alsidig stilling, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer i en organisation med stor betydning for udviklingen på lægemiddelområdet og for prioriteringen af sundhedsvæsenets ressourcer. Du får mulighed for at arbejde tæt på og optimere centrale beslutningsprocesser og bidrage til de digitale løsninger, som skal understøtte fremtidens opgaveløsning.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og et bredt kollegialt fællesskab på tværs af organisationen. Vi prioriterer både faglig udvikling og det sociale fællesskab gennem samarbejde, videndeling og fælles aktiviteter. Vi har attraktive kontorfaciliteter og kantineordning i København Ø.
Om ansættelsen
Stillingen er til besættelse senest den 1. november 2026.
Du ansættes som konsulent eller specialkonsulent afhængigt af kvalifikationer og erfaring efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost, men der må forventes merarbejde i perioder.
Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde den til enhver tid gældende habilitetspolitik. Det betyder bl.a., at du eller dine nærmeste pårørende ikke må eje aktier i lægemiddelvirksomheder, der har interesser indenfor Medicinrådets område.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning med eksamenspapirer og CV hurtigst muligt og senest den 20. september 2026. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi holder samtaler i uge 39 og 40.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Karen Kleberg på tlf. 30344636 eller teamleder Daria Markov på tlf. 20425474. Send en sms, så ringer vi tilbage.