Er du skarp til digital kommunikation, og er du vild med at skabe indhold til web og LinkedIn, der rammer målgruppen? Er du kreativ og har du styr på de nyeste digitale trends? Vil du have indflydelse, ansvar og mulighed for at udvikle nye formater på en arbejdsplads med stor samfundsmæssig betydning? Så er du måske vores nye digitale kommunikationskonsulent i Medicinrådets sekretariat.
Om Medicinrådet
Medicinrådet har en central rolle i sundhedsvæsenet: Vi vurderer nye lægemidler og sikrer, at patienter i Danmark hurtigt kan få adgang til effektive behandlinger til rimelige omkostninger. Vi har en klar ambition om at være synlige og bidrage med viden og data, der nuancerer diskussionen om prioritering i sundhedsvæsenet.
Vi er cirka 80 medarbejdere fordelt på fire afdelinger. Du bliver en del af Afdeling for Strategi og Kommunikation, som består af 17 medarbejdere og løser opgaver inden for strategi, rådsbetjening, HR, økonomi og kommunikation. Vi har en uformel tone, fagligt engagement og et stærkt samarbejde.
Om stillingen
Som digital kommunikationskonsulent bliver du den digitale drivkraft i vores kommunikations- og presseteam, der i forvejen består af to kommunikations- og presserådgivere og en studentermedhjælper. Din opgave bliver at udvikle og eksekvere digitale indsatser til web og LinkedIn, der styrker Medicinrådets synlighed og faglige stemme.
Du vil stå for den daglige drift og optimering af www.medicinraadet.dk. Ud over at være en vigtig del af vores eksterne kommunikation, rummer den også en omfattende database med samtlige af Medicinrådets anbefalinger og vejledninger om lægemidler. Du vil arbejde sammen flere koordinatorer (lokale redaktører) om at opdatere databasen.
Derudover vil du stå for at drive og udvikle vores LinkedIn-profil og bistå resten af kommunikations- og presseteamet med at kommunikere Medicinrådets opgaver og rolle.
Du kommer til at:
Vi forestiller os, at du:
Hos os får du:
Om ansættelsen
Du ansættes som konsulent. Stillingen er på 37 timer inkl. frokost, med flekstid. Løn og vilkår efter relevant overenskomst med mulighed for tillæg. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller tidligere.
Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetsregler, som kan ses her: http://www.medicinraadet.dk/om-os/habilitet.
Læs mere om Medicinrådet på http://www.medicinraadet.dk.
Er du interesseret?
Så glæder vi os meget til at læse din ansøgning. Send ansøgning, eksamenspapirer og CV senest den 8. december 2025 kl. 12.00.
Vi holder ansættelsessamtaler den 11. december og 2. samtale den 15. december.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Laura Toftegaard Pedersen på 4022 3025 eller kommunikation- og presserådgiver Karen Agerbæk Jørgensen på 2061 4590.