Vil du arbejde tæt på den øverste ledelse i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Trives du med ansvar, overblik og mange snitflader internt og eksternt – og motiveres du af at få komplekse hverdage til at fungere smidigt? Så er du måske vores nye ledelsessekretær og PA for vores direktør.
Om Medicinrådet
Medicinrådet har en central rolle i det danske sundhedsvæsen. Vi vurderer og vejleder om lægemidler og sikrer, at patienter i Danmark får adgang til effektive behandlinger til rimelige omkostninger. Medicinrådets anbefalinger har direkte betydning for patienter, regioner og klinikere.
Medicinrådets sekretariat består af cirka 90 medarbejdere fordelt på fire afdelinger. Du bliver en del af Afdeling for Strategi og Kommunikation, som løser opgaver inden for strategi, ledelses- og rådsbetjening, HR, økonomi, jura, digitalisering og kommunikation. Vi har en uformel tone, høj faglighed og et stærkt samarbejde på tværs af huset.
Om stillingen
Som ledelsessekretær og PA for vores direktør får du en helt central rolle i at understøtte den samlede ledelse af Medicinrådet. En vigtig opgave er også mødeplanlægning for Medicinrådets to forpersoner i samarbejde med deres sekretærer i Aalborg og København.
Stillingen rummer både klassiske PA-opgaver og bredere ledelsesbetjening, og du får ansvar for koordinering, planlægning og betjening i en hverdag med mange interessenter og højt tempo.
Vi er en afdeling med en bred portefølje, som løfter i flok. Det er derfor en fordel, hvis du kan lide at give en hånd med, hvor der er brug for det, og trives med en blanding af rutineopgaver og ad-hoc opgaver.
Dine primære opgaver
Du vil arbejde med en bred portefølje af opgaver, bl.a.:
Om dig
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som PA, sekretær eller en tilsvarende koordinerende rolle – gerne fra en politisk styret organisation eller en organisation med mange interessenter.
Hvis du har kendskab til det danske sundhedsområde og kan bringe det i spil i forhold til løsningen af opgaverne i afdelingen, vil det være en stærk fordel, men det er ikke et krav. Det forventes, at du er fleksibel i forhold til arbejdsdagen, da møder og mødemapper kan være vanskelige at få på plads inden for en normal arbejdsdag.
Vi lægger endvidere vægt på, at du:
Hos os får du
Om ansættelsen
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost, men der må forventes merarbejde i perioder.
Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetspolitik. Det betyder bl.a., at du eller dine nærmeste pårørende ikke må eje aktier i lægemiddelvirksomheder, der har interesser indenfor Medicinrådets område.
Er du interesseret?
Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning med CV hurtigst muligt og senest den 15. april 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. april og anden samtale med direktøren den 22. april.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, og etnisk baggrund.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Laura Toftegaard Pedersen på tlf. nr. 40 22 30 25.