– skab overblik, fremdrift og sammenhæng i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
Vil du lede et team af erfarne koordinatorer i en fagligt stærk organisation – og være med til at sikre, at Medicinrådets sagsbehandling er planlagt, koordineret og gennemført rettidigt? Trives du med at skabe struktur i processer i en kompleks opgaveløsning og arbejde systematisk med drift, proces og løbende forbedringer? Så er du måske vores nye teamleder til koordination og driftsstyring.
Om Medicinrådet
Medicinrådet er en fagligt stærk og vigtig organisation, der arbejder for ensartet, hurtig og effektiv anvendelse af lægemidler i Danmark. Medicinrådets sekretariat består af ca. 90 medarbejdere, og vi er i gang med en udvikling, hvor vi styrker både vores organisation, vores ledelse og vores processer.
Fra 1. juni er sekretariatet organiseret i tre centre: to sundhedsfaglige centre og et tværgående center. Samtidig har vi et øget fokus på at professionalisere vores drift, styrke koordinationen og sikre overholdelse af sagsbehandlingstider. Derfor etablerer vi et dedikeret team med fokus på netop koordination og driftsstyring.
Om stillingen
Som teamleder til koordination og driftsstyring får du en central rolle i at etablere det nye team, som skal skabe bedre overblik, sammenhæng og rettidige beslutninger i Medicinrådets sagsbehandling og øvrige centrale forløb. Du bliver leder for et team bestående af erfarne koordinatorer og studentermedhjælpere, som sammen understøtter planlægning, koordinering og fremdrift i Medicinrådets sagsbehandling
Teamlederrollen er en faglig og koordinerende lederrolle uden personaleansvar. Du sætter, sammen med din centerchef, faglig retning, prioriterer opgaverne inden for givne rammer og yder sparring i hverdagen, ligesom du selv deltager aktivt i opgaveløsningen.
Du bliver en del af Center for Kræftsygdomme og arbejder tæt sammen med kolleger og ledelse på tværs af sekretariatet.
Dine opgaver
Som teamleder i Team Koordination og Driftsstyring bliver din hovedopgave at sikre, at Medicinrådets sagsbehandlingsforløb er planlagt, koordineret og understøttet på en måde, der skaber fremdrift, kvalitet og rettidighed. Du arbejder i krydsfeltet mellem drift og udvikling og bidrager til, at processer er planlagt, følges og forbedres løbende.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med driftstyring, planlægning og procesarbejde i en organisation med mange snitflader og komplekse forløb. Du trives med mange varierende opgaver, er god til at skabe overblik og har blik for både detaljer og helhed.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Stillingen er både relevant for dig, der har ledelseserfaring, og dig der gerne vil prøve kræfter med faglig ledelse og tage næste skridt i din udvikling.
Vi tilbyder
Om ansættelsen
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.
Du ansættes efter gældende overenskomst. Der ydes et funktionstillæg for funktionen som teamleder. Stillingen er uden øvre arbejdstid.
Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetspolitik. Det betyder bl.a., at du eller dine nærmeste pårørende ikke må eje aktier i lægemiddelvirksomheder, der har interesser indenfor Medicinrådets område.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning med CV senest den 5. juni. Vi forventer at holde 1. samtale enten den 9. eller 10. juni og 2. samtale den 15. juni. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Kleberg Hansen på telefon 30344636. Send en sms, så ringer jeg tilbage.